Om mig

Hvem er jeg?

Født i 1973

Jeg har aldrig stået stille ret længe ad gangen, men altid ladet mig påvirke og føre igennem livet, inspireret af forskellige mennesker og oplevelser. Den modgang, jeg har mødt i mit liv, har påvirket og farvet mig. Den har givet mig indsigt og styrket min kærlighed til og forståelse for andre menneskers udfordringer og lidelser, ligesom jeg selv er blevet mødt og forstået, når jeg har lidt.

Det grundlæggende for mig i mit møde med alle mennesker er anerkendelsen. Det vil altid være muligt at anerkende et medmenneske, for uanset handlinger, der ikke altid kan anerkendes, så er der en intention, som er til at få øje på. Uden anerkendelse opnår man ikke ligeværdighed.

 

 

Uddannelsesbaggrund

Jeg har mange års professionel, pædagogisk erfaring med mig. Jeg er uddannet pædagog fra Frøbelseminariet, familiebehandler fra Kemplerinstituttet og småbørnskonsulent fra Toftemosegård v/ Kari Killén. Jeg har arbejdet flere år i dagtilbud og i PPR-regi omkring børn med særlige behov. Herudover har jeg arbejdet på behandlingshjem og er pt. tilknyttet et familiebehandlingshjem i Storkøbenhavn, ved siden af mit selvstændige virke som konsulent i familier med behov for hjælp.

Jeg har uddannet mig igennem flere år hos Steen Kofoed på Danmarks ældste healerskole i København indenfor forskellige former for healing: clairvoyant healing, buddhi, respondhealing og sindsro. Jeg efteruddanner mig løbende og har senest deltaget i forløb hos Tove Lucka og Marzcia Techau indenfor Metasundhed og healing af kræftramte.

Jeg er RAB-godkendt (registreret, alternativ behandler) medlem af Healerringen, healernes brancheorganisation. Læs mere om healeringen og se min profil ved at klikke her

 

At bede om hjælp…

…er første skridt på vejen til at få hjælp

At dele sin historie med et andet menneske og bede om hjælp er en tillidserklæring. De fleste mennesker, jeg har mødt, vil egentlig gerne klare tingene selv og oplever det at bede om hjælp som en svaghed. Hvis du genkender dette billede, er du helt normal. Jeg har selv i mange år været ombord på denne båd.

Når det er sagt, så er det noget sludder. At bede om hjælp, når du ikke ved, hvad du skal stille op, giver rigtig god mening. Et barn, der står med en udfordring, spørger sine forældre. En nyansat i en virksomhed spørger sine kolleger til råds. Det har alle dage været god skik at bede om råd og vejledning.

Når det alligevel kan være så svært at bede om hjælp, så handler det om, at der er udfordringer af mere personlig eller privat karakter, som vi helst ikke vil dele med andre, fordi vi bliver opfyldt enten af skyld eller skam. Dette er også helt almindeligt.

Igennem mine år som behandler, både som healer og i pædagogisk regi, har jeg mødt alle slags mennesker:

  • Mennesker, der oplever, at deres grænser bliver overskredet igen og igen, og som kun i ringe grad formår at passe på sig selv.
  • Mennesker, der er syge, både fysisk og i sindet.
  • Mennesker, der har forbrudt sig mod andre mennesker eller gjort ting ved sig selv eller andre, som de aldrig vil ønske at dele med nogen, fordi det er tabu og forbundet med enorm skam.
  • Forældre til børn med diagnoser, som er blevet så nedkørte, at de knapt orker at stå op om morgenen.
  • Ulykkelige familier med dysfunktioner og omsorgssvigt.

Alle mennesker kan rummes. Og alle mennesker kan hjælpes, hvis der er et oprigtigt ønske herom hos den enkelte. Det tager dog tid at skabe forandringer. Jo længere tid ubalancerne har arbejdet sig ovenpå hinanden, jo længere tid tager det at arbejde sig igennem disse ubalancer. Og det kan være helt afgørende at se på, hvilke ressourcer og udviklingspotentiale, der er til rådighed, når der skal opstilles et mål i et behandlingsforløb.

Jeg kan behandle i forhold til disse ubalancer. Enten ved at heale specifikt på ubalancerne eller ved at give dig specifikke værktøjer gennem samtaler eller observationer i praksis. Men ansvaret for, hvorvidt der skabes forandring, ligger hos dig, der ønsker forandringen. Hos dig, der beder om hjælp.