Anja Thornsen
Anja Elizabeth Thornsen

Hvem er jeg?

Jeg har aldrig stået stille ret længe ad gangen. Livet har ført mig gennem mange oplevelser og den modgang, jeg selv har mødt, har givet mig en dyb forståelse for andre menneskers udfordringer og lidelser. Det grundlæggende for mig er anerkendelsen. Min filosofi er, at uanset hvad et menneske har gjort eller oplevet, er der altid en intention bag, som kan anerkendes. Anerkendelse er fundamentet for ligeværdighed mellem mennesker, og denne ligeværdighed er forudsætningen for forandring.

Min baggrund

Jeg er uddannet pædagog, familiebehandler, småbørnskonsulent og EFT-psykoterapeut. Jeg har mange års erfaring fra dagtilbud, PPR-regi og behandlingshjem, og er i dag tilknyttet Socialforvaltningen i Københavns kommune ved siden af mit selvstændige virke.

Jeg er uddannet i clairvoyant healing, buddhi, respondhealing og sindsro hos Steen Kofoed på Danmarks ældste healerskole i København. Jeg efteruddanner mig løbende – senest indenfor metasundhed og healing af kræftramte hos Tove Lucka og Marzcia Techau.

Jeg er RAB-godkendt og medlem af både Healerringen og Dansk Psykoterapeutforening.

Bog

Bred faglighed

Psykoterapeut, familiebehandler, healer og pædagog med mange års erfaring fra både privat praksis og offentlige institutioner.

Hjerte

Anerkendelse som fundament

Møder alle mennesker med respekt og nærvær, uanset baggrund, handlinger eller udfordringer.

Godkendt

Certificeret og godkendt

RAB-godkendt alternativ behandler og medlem af Healerringen og Dansk Psykoterapeutforening.

Psykoterapi

Løbende efteruddannelse

Efteruddanner mig løbende inden for bl.a.
EFT og traumer samt
metasundhed og healing af kræftramte.

Lyder jeg som det rette match for dig?

Jeg tilbyder altid en kort afklarende samtale, så vi kan finde ud af, om vi passer sammen.

At bede om hjælp er

første skridt på vejen til at få hjælp

Det er ikke svaghed at bede om hjælp

At dele sin historie med et andet menneske og bede om hjælp er en tillidserklæring. De fleste mennesker, jeg har mødt, vil egentlig gerne klare tingene selv og oplever det at bede om hjælp som en svaghed. Hvis du genkender dette billede, er du helt normal. Jeg har selv i mange år været ombord på denne båd.

Når det er sagt, så er det noget sludder. At bede om hjælp, når du ikke ved, hvad du skal stille op, giver rigtig god mening. Et barn, der står med en udfordring, spørger sine forældre. En nyansat i en virksomhed spørger sine kolleger til råds. Det har alle dage været god skik at bede om råd og vejledning.

Hvorfor kan det alligevel være så svært?
Når det alligevel kan være så svært at bede om hjælp, så handler det om, at der er udfordringer af mere personlig eller privat karakter, som vi helst ikke vil dele med andre, fordi vi bliver opfyldt enten af skyld eller skam. Dette er også helt almindeligt.
Hvem har jeg mødt gennem mine år som behandler?

Igennem mine år som behandler, både som terapeut, healer og i pædagogisk regi, har jeg mødt alle slags mennesker:

  • Mennesker, der oplever, at deres grænser bliver overskredet igen og igen, og som kun i ringe grad formår at passe på sig selv.
  • Mennesker, der er syge, både fysisk og i sindet.
  • Mennesker, der har forbrudt sig mod andre mennesker eller gjort ting ved sig selv eller andre, som de aldrig vil ønske at dele med nogen, fordi det er tabu og forbundet med enorm skam.
  • Forældre til børn med diagnoser, som er blevet så nedkørte, at de knapt orker at stå op om morgenen.
  • Ulykkelige familier med dysfunktioner og omsorgssvigt.
Alle mennesker kan rummes og hjælpes
Alle mennesker kan rummes. Og alle mennesker kan hjælpes, hvis der er et oprigtigt ønske herom hos den enkelte. Det tager dog tid at skabe forandringer. Jo længere tid ubalancerne har arbejdet sig ovenpå hinanden, jo sværere er det at arbejde sig igennem disse ubalancer.

Jeg kan behandle i forhold til disse ubalancer. I terapi fokuserer vi på det tidspunkt i dit liv, hvor smerten opstod, eller hvor du første gang oplevede ubalancen. Ved at møde det svære eller smertefulde på en ny og empatisk måde kan vi ændre måden, det smertefulde bor og arbejder i dig. Jeg kan også heale specifikt på ubalancerne eller give dig specifikke værktøjer gennem samtaler eller observationer i praksis. Men ansvaret for, hvorvidt der skabes forandring, ligger hos dig, der ønsker forandringen. Hos dig, der beder om hjælp.

Det siger mine klienter

Quote

Anja er en af de familiebehandlere, som du vil sætte ind i nogle af de mest komplekse familier. Anja kan blive i det svære, se det vanskelige, beskrive det subtile og har en kæmpe erfaring. Anja kan skabe en udviklende relation til familier og børn, og Anja ser først og fremmest, hvad der er på spil, og hvor der skal sættes ind.

Tine Friis Basty Rymann
Direktør, stifter, familiebehandler, cand.psych.aut, Autenta

Quote

"Anja har skabt et trygt rum for mig, hvor der har været plads til at bearbejde de traumer, jeg bærer med mig fra en svær fortid. De havde sat sig både fysisk og psykisk og påvirkede mig i hverdagen."

Læs mere

Emilie, 23 år
Terapeutisk forløb

Quote

Mit forløb med dig har virkelig hjulpet mig, mere end jeg troede det ville. Jeg er begyndt at kunne søge ind og virkelig mærke mine følelser, når de er der, og jeg har nemmere ved så at lægge dem væk bagefter, og det gør, at jeg er meget mere glad. Så tusind tusind tak for forløbet med dig, det har virkelig været godt.

Line, 22 år
Clairvoyant healingsforløb